Byfornyelse skaber vækst og arbejdspladser, så hvorfor sparer man netop der?

Af Kim Ruberg, næstformand Danmark på Vippen. Klumme bragt i Avisen Danmark d. 28. marts 2017.

I Lemvig er man i fuld gang med at forskønne byens torve, pladser og grønne arealer. Et nyt socialt værested er også på tegnebrættet. I Nykøbing Sjælland investerer man kraftigt i bymidten med det erklærede mål at tiltrække nye borgere, nye besøgende og flere erhvervsdrivende. I Rudkøbing har man igangsat ‘Aktion tomme butikker’, hvor private aktører, handels-, erhvervs- og kulturforeninger sammen vil vende den negative udvikling med butiksdød.

Midlerne til disse projekter kommer blandt andet fra den statslige byfornyelsespulje. En pulje, som dels går til områdefornyelsesprojekter som ovenstående, dels til bygningsfornyelse. Men på trods af flere gode og tiltrængte projekter i Det Lokale Danmark er langt størstedelen af byfornyelsespuljen nu igennem årtier blevet tildelt København. Det viser en ny analyse af fordelingen af de statslige midler til byfornyelse, som vi i Danmark på Vippen netop har offentliggjort.

I 2014 og 2016 fik landsdelen København 36 pct. af puljen til bygningsfornyelse. Det svarer til 74.200.000 kr. i 2014 og 34.800.000 kr. i 2016. Til sammenligning fik landsdelen Fyn, der befolkningsmæssigt er på størrelse med landsdelen København, 7 pct. af midlerne.

Samme skæve og uhensigtsmæssige fordeling ser vi, hvis vi kigger på de statslige midler til områdefornyelse: Fra 2005 til primo 2017 er 37 pct. af områdefornyelsesmidlerne, hvilket svarer til 214.190.283 kr., blevet tildelt landsdelen København, hvor knap 13 pct. af Danmarks befolkning bor.

Den økonomiske gevinst for landsdelen København ved den statsfinansierede områdefornyelse har været enorm. Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere dokumenteret, at for hver offentlig krone, der investeres i områdefornyelse, investerer det private i gennemsnit 3,5 kr. i dette område som følge af de offentlige investeringer.

På den baggrund dokumenterer vi i analysen, at København i perioden 2005 til primo 2017 på baggrund af de direkte statslige investeringer i områdefornyelse og de efterfølgende spinoff-effekter har et overskud på over 605.000.000 kr. målt i forhold til antal indbyggere. Her er det værd at påpege, at vi i udarbejdelsen af analysen kun har haft adgang til præcis data på områdefornyelse fra 2005 og frem. Men den helt store statslige investering i byfornyelse i København skete jo primært i 1980’erne og 1990’erne. Havde vi medregnet de tal, snakker vi i stedet for millioner et overskud til København på mange milliarder.

I Danmark på Vippen har vi tidligere påpeget, at staten fra 1980’erne og frem netop begyndte at pumpe penge i hovedstaden, der fra 1950 til 1980 mistede 270.000 indbyggere. Det var helt nødvendigt at vende den udvikling. Vores hovedstad trængte i den grad til en overhaling. Men som vi også tidligere har påpeget, er problemet i dag, at de knapper, man i 1980’erne indstillede i hovedstadens favør, ikke har rykket sig, selvom det i dag er store dele af resten af Danmark, der trænger til et løft.

Én knap forsøgte man dog sidste år at skrue lidt på. Et stort flertal i Folketinget besluttede nemlig, at byfornyelsesmidlerne nu skulle målrettes indsatsen i landsbyer og andre områder i Det Lokale Danmark, som er under pres, og hvor der er behov for at kickstarte en udvikling. En dejlig og tiltrængt prioritering.

I dag er billedet desværre et andet. Blot et år efter, et stort flertal besluttede, at nu skulle Det Lokale Danmark tilgodeses med flere midler fra byfornyelsespuljen, efter i årtier at have favoriseret København, bliver puljen beskåret kraftigt. Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er netop blevet enige om at finansiere dele af den nye bandepakke med midler fra byfornyelsespuljen, som på den baggrund bliver beskåret kraftigt fra 2018 og frem. Derudover lægger regeringen også op til at finansiere en kommende jobpræmiepulje til langtidsledige med byfornyelsesmidlerne.

Forestil dig, at de to forslag til finansiering af henholdsvis jobpræmiepulje og bandepakke skulle igennem regeringens nye balancefilter, der i fremtiden skal tydeliggøre, hvilke balancemæssige konsekvenser lovforslag har for Det Lokale Danmark. Konklusionen vil sikkert lyde noget i retning af, at skærer man så kraftigt i byfornyelsespuljen, kommer det til at gå udover både udvikling, antal arbejdspladser og bosætning i Det Lokale Danmark. Der vil sikkert også stå, at netop områder uden for de store byer vil blive ramt hårdest af besparelserne, fordi den private investeringskraft ikke er lige så stor her. Derfor er markedet heller ikke alene i stand til at rette op på de manglende midler, som besparelserne fører med sig.

Kommunerne hverken kan eller bør løfte hele byfornyelsesopgaven alene, efter alle danskere i nu næsten 40 år har finansieret Københavns blomstring. Og hvis man virkelig vil et Danmark i balance, som alle partier i Folketinget vel at mærke har som erklæret mål, er det ganske simpelt helt forkert at spare på netop byfornyelsesmidlerne. Det er svært at undgå mistanken om, at når nu København ikke længere står forrest til at modtage byfornyelsesmidlerne, så kan man lige så godt afskaffe dem. Er der nogen, der sagde københavneri?

Besparelsen på byfornyelsespuljen er ikke bare uretfærdig og uhensigtsmæssig netop nu, hvor midlerne endelig skulle målrettes Det Lokale Danmark. Det er også set med økonomiske briller en rigtig dårlig idé – for Lemvig, Nykøbing Sjælland, Rudkøbing og København, ja, for hele Danmark.