Centraliseringen på uddannelsesområdet tager til i styrke

Af Kim Ruberg, næstformand Danmark på Vippen. Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten d. 6. marts 2017.

Samtlige partier i Folketinget har som erklæret mål, at vi skal have et Danmark i geografisk balance. Et af de helt afgørende punkter i forhold til netop at bekæmpe skævvridningen af vores land er en decentralisering af de videregående uddannelser.

I efteråret 2016 udgav vi i Danmark på Vippen en rapport, der slog fast, at 80 pct. af uddannelsespladserne på de videregående uddannelser er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig dokumenterer vi i rapporten, at centraliseringen fortsætter ufortrødent: Fra 2009 til 2016 blev knap 16.000, eller hvad der svarer til 80 pct. af alle nye uddannelsespladser, oprettet i de fire store byområder.

Dermed er de unges vandring fra land til by på ingen måde en naturlov, men en helt naturlig konsekvens af årtiers centralisering på uddannelsesområdet.

Ødelægges én gang for alle
Den dårlige nyhed er, at centraliseringen på uddannelsesområdet i fremtiden kun vil tage til i styrke. Frem mod 2030 vil antallet af personer med en videregående uddannelse stige med 40 pct. i forhold til 2013. Det svarer ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet til 350.000 personer.

Danmark på Vippen har udarbejdet en fremskrivning, der viser, at hvis den nuværende fordeling af uddannelsespladser fastholdes, vil hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg få 280.000 af de 350.000 ekstra uddannelsespladser. Dermed ødelægger man én gang for alle balancen i Danmark.

Den gode nyhed er, at fremskrivningen ikke behøver at blive til virkelighed. Derfor har vi også foreslået, at 50 pct. af alle uddannelsespladser på professionshøjskoler og erhvervsakademier i fremtiden oprettes uden for de fire store byer. Og at 10 pct. af alle uddannelsespladser på universitetsniveau oprettes uden for de fire store byer.

I et regionalt perspektiv
Samtidig bør udbuddet af videregående uddannelser i langt højere grad tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så vi i fremtiden får de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er forskellige fra område til område, til at spille bedre sammen med uddannelserne.

Hvis det forslag føres ud i livet, vil det helt naturligt være med til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Og det kan være med til at sikre højtuddannet arbejdskraft til vores vigtige eksportvirksomheder, der i overvejende grad ligger uden for de fire store byer, samt sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere til stede i hele landet.

Alternativet er, at vi som samfund bliver markant dårligere stillet – både økonomisk og socialt.