Cepos’ store problem: Kommuneundersøgelse holder ikke i praksis

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten d. 28/6 2016
Af Claus Wistoft (V), borgmester Syddjurs Kommune, og Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

I Jyllands-Posten 22/6 anklager Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank Cepos, Lolland og Syddjurs kommuner for manglende politisk vilje i forhold til at effektivisere vores kommuners økonomi. Baggrunden for Ågerups skriv er en debat, som vi to borgmestre afholdt sammen med Cepos og landsforeningen Danmark på Vippen på Folkemødet på Bornholm.

Ågerup skriver i Jyllands-Posten, at vi under debatten gjorde det krystalklart, at vi ganske simpelt ikke ønsker at finde effektiviseringer i vores kommuners økonomi. Det er meget langt væk fra sandheden, og det er en barnlig og virkelighedsfjern anklage, idet alle kommuner har det som fokus hver eneste dag.

De mange millioner
Syddjurs Kommune inviterede øjeblikkeligt Cepos indenfor, da tænketankens årlige kommunepotentialeundersøgelse udkom. Her havde Cepos nemlig regnet sig frem til, at hvis alle kommuner var lige så effektive som Frederiksberg, kunne kommunerne samlet spare 29 mia. kr. – eller dejlige 452 mio. kr. i Lolland Kommune og 250 mio. kr. i Syddjurs Kommune.

Syddjurs havde derfor en forventning om, at Cepos måtte være i stand til at hjælpe os med at finde de effektiviseringer, som de jo teoretisk havde påvist – vel at mærke uden at forringe den kommunale service. Viljen både var og er altså til stede.

Det hele var ren teori
Men da Cepos først fik fingrene i Syddjurs Kommunes budget, gik det op for tænketanken, at økonomiforbruget på service lå væsentligt under Frederiksberg, som var sammenligningsgrundlaget. Det hele var ren teori, og Cepos kunne ikke forholde sig til den konkrete virkelighed. Ja, Cepos kunne ikke forklare den manglende sammenhæng til praksis.

Dermed har vi stadig ikke fået svar på et helt centralt spørgsmål i den her debat: Hvordan kan Lolland og Syddjurs effektivisere for henholdsvis 452 og 250 mio. kr. om året og stadig levere den samme kommunale service til vores borgere, Martin Ågerup? Skuffelsen over Cepos’ ageren i den her sag er derfor stor.

Og den blev ikke bedre, da Cepos’ forskningschef, Henrik Christoffersen, efter mødet med Syddjurs i et læserbrev kaldte kommunen for en »klynkende, ødsel, elendig ledet vanskabning af en kommune«. Hvad mon forskningschefen så kalder Lolland Kommune, der jo ifølge Cepos kan effektivisere næsten dobbelt så meget som Syddjurs?

Forslag tages gravalvorligt
Kønt bliver det nok ikke, men ikke desto mindre ser vi også her frem til det planlagte besøg af Cepos, som er inviteret til at komme og sætte konkret handling bag alle de mange hundrede millioner. På trods af løse påstande om det modsatte garanterer vi, at Cepos’ forslag bliver taget gravalvorligt. For hvem er ikke interesseret i bedre service for færre penge? Vi er i hvert fald.

Derudover påstår Martin Ågerup i Jyllands-Posten, at vi under debatten på Folkemødet skulle have afvist, at man overhovedet kan sammenligne de danske kommuners økonomi. Det, vi borgmestre lagde vægt på, var netop, at en én til én-sammenligning af danske kommuner, som Cepos gør brug af i sin model, ikke er holdbar for nogen.

Eksempelvis dækker både Lolland og Syddjurs hver især et areal, der er omkring hundrede gange så stort som Frederiksberg Kommune. Det giver nogle fordele – blandt andet muligheden for at opbygge en større industri, der i vores kommuner bidrager betragteligt til Danmarks nettoeksport.

Tidsforbrug på landevejene
Men geografisk store kommuner giver også udfordringer – blandt andet mindre skoler med færre elever, større ubalance i beboersammensætningen samt en øget udgift til eksempelvis hjemmeplejen, som hos os er udfordret af et stort tidsforbrug på landevejene. Til sammenligning kan hjemmeplejen på Frederiksberg nøjes med at pumpe cyklen om morgenen.

Derfor er pointen, at vi med glæde sammenligner os med andre kommuner – når det giver mening. Men danske kommuner er, gudskelov, forskellige. Derfor kan Cepos’ skrivebordsøvelse heller ikke bruges som rettesnor for, hvordan vi kan gøre vores kommuner mere effektive. Teorien passer ganske enkelt ikke til den kommunale virkelighed.

Cepos’ ageren i den her sag bekræfter os desværre i, at vi her har at gøre med en tænketank, som ikke blot er faldet til et uhyggeligt lavt debatniveau, men som også mangler noget helt elementært: en undersøgelse, der holder i praksis.