Chefredaktør: Landsdækkende medier findes ikke

Danmark på Vippen holdt i dag debat på Folkemødet om mediernes omtale af Det Lokale Danmark. Her var de såkaldte landsdækkende mediers dækning af yderområderne til debat.

Redaktører fra Jyllands-Posten, Politiken og TV2 News var repræsenteret i debatten over for Jysk Fynske Medier, Lolland-Falster Lovestorm og Danmark på Vippen.

Debatten gik på, hvilke tanker redaktørerne gør sig, når de omtaler områderne uden for hovedstadsområdet, og hvilke konsekvenser det kan have for yderområderne, at de landsdækkende medier primært dækker hele landet fra hovedstadsområdet.

Den landsdækkende hovedstadspresse
Amalie Kestler, lederredaktør på Politiken, anerkender, at Politiken ikke altid kommer langt nok ud: ”Nogen gange sidder vi for meget på Rådhuspladsen. Men det handler også lidt om, hvad Politikens udgangspunkt er. Vi udspringer jo fra København,” sagde hun.

Og det er netop en problematik, som Troels Mylenberg, chefredaktør på Jysk Fynske Medier, kan genkende fra mediebilledet:

”Det er en god pointe. Der findes ikke landsdækkende aviser. Men vi bliver nødt til at være der mere, så vi ikke kommer til at være korrespondenter. Men vi skal ikke bilde os ind, at vi er der konstant,” sagde han.

Den pointe bliver bekræftet af en undersøgelse, som Danmark på Vippen har lavet blandt 11 landsdækkende aviser, hvor det viser sig, at kun to af aviserne, Jyllands-Posten og Børsen, har en redaktion uden for hovedstadsområdet med over 3 ansatte.

Derfor kan de såkaldte landsdækkende mediers dækning også kun blive skæv. Det understregede Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen. Ifølge ham er det kun naturligt, at mediedækningen bliver hovedstadsfikseret, når alle redaktører og journalister bor og arbejder i hovedstadsområdet, har deres netværk der og derfor også finder inspiration til deres historier der.

Det har de ifølge Mette Østergaard intentioner om at ændre på hos TV2 News:

”Vi har fået et samarbejde med de forskellige regioner, fordi vi har måttet erkende, at det er for dumt ikke at bruge ressourcerne derude. Vi fik et wake up call, da det først på valgaftenen ved sidste folketingsvalg gik op for os, hvad der foregik i Sønderjylland,” sagde hun med henvisning til overraskelsen over antallet af stemmer, som Dansk Folkeparti fik ved valget i det sønderjyske.

Negativ medieomtale påvirker selvopfattelsen
Pierre Collignon, chefredaktør på Jyllands-Posten, kan ikke genkende, at medierne skulle være med til at tale yderområderne ned. Han mener, at problemerne eksisterer, uanset om man kalder det for udkant eller ej:

”Udkant er en betegnelse for et problem. Hvis ordet udkantsdanmark bruges, er det fordi, der er noget at problematisere,” sagde han under debatten.

Og netop fokus på yderområdernes problemer er noget, de oplevede på Lolland-Falster, da TV2 bragte serien ’På røven i Nakskov’. Mette Østergaard, redaktør på TV2 News, kan godt forstå det ubehagelige ved omtalen, men hun holder fast i, at ”’på røven’ var den rigtige titel at bruge, fordi det at være på røven kender vi alle til. Og det var de personer, sagde hun.

Men den negative omtale har store konsekvenser for synet på Lolland-Falster – både inde- og udefra ifølge Kirsten Sydendal, der var med til at starte folkebevægelsen Lolland-Falster Lovestorm:

”Mediernes negative omtale påvirker vores selvopfattelse. Vi krummer ryggen og bliver flove over at sige, hvor vi kommer fra,” sagde hun.

Hun sendte dog også lidt kærlighed efter medierne generelt, fordi hun oplever en stigende vilje blandt dem til at komme ud i hele Danmark:

”Men vi har brug for at få sat fokus på, hvorfor det ser sådan ud, som det gør i yderområderne, og ikke kun få en portrættering af det,” sagde Kirsten Sydendal.