Danmark på Vippen på Folkemødet 2018

Besøg Danmark på Vippen på Folkemødet 2018, hvor vi holder til på skibet M/S Samka, plads H14 i Allinge Havn.

Danmark på Vippen deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm fra torsdag d. 14. til søndag d. 17. juni. Ligesom sidste år holder vi til på skibet M/S Samka, hvor vi er gået sammen med gode medlemmer og samarbejdspartnere under overskriften ’Ø, land og by i balance’.

M/S Samka, som kommer til at ligge helt centralt i Allinge Havn, vil danne ramme for debat og dialog om udfordringer og løsninger for et Danmark i geografisk balance mellem borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer og politikere.

Danmark på Vippen har tre arrangementer på M/S Samka. Derudover foregår der en masse andre spændende ting på M/S Samka i løbet af Folkemødet.

Du kan se hele programmet på M/S Samka her.

Danmark på Vippens arrangementer på Folkemødet 2018:

Torsdag: Fylder København for meget i medierne?

Betyder det noget, at stort set alle såkaldte landsdækkende medier og deres journalister har base i hovedstaden, eller er landsmedierne faktisk gode til at fortælle historier fra hele Danmark? I debatten vil vi bl.a. diskutere, om mediedækningen er præget af, hvor medierne har sit geografiske udgangspunkt. Vi vil komme ind på de store regionalmediers rolle i nyhedsformidlingen på de landsdækkende medier. Og hvilken overvejelse de landsdækkende medier gør sig i forhold til at være repræsenteret i hele landet.

Tid: Torsdag d. 14. juni kl. 17.00-17.50
Sted:
M/S Samka, Allinge Inderhavn, H14
Arrangør:
Danmark på Vippen og Avisen Danmark
Paneldeltagere:
Ulla Pors Nielsen, Chefredaktør, TV 2 News
Tom Jensen, Chefredaktør, Berlingske
Henrik Højgård Sejerkilde, Oponionsredaktør, Avisen Danmark
Arne Ullum, Chefredaktør, NB-Økonomi
Kim Ruberg, Formand, Danmark på Vippen
Moderator: Benny Engelbrecht (S), MF


Fredag: Mads & Mulighederne – dilemmaer om Danmark i balance

Mads Steffensen styrer ordet, når et panel af politikere, erhvervsledere og iværksættere diskuterer dilemmaer indsendt af borgere, virksomheder og kommuner fra det lokale Danmark. Dilemmaerne sætter fokus på, hvilke problemer man støder på, når man gerne vil bo, arbejde, drive virksomhed osv. i forskellige dele af Danmark. Og når man gerne vil skabe udvikling i områder, som ligger uden for de største byer. Hvilke muligheder ser deltagerne i panelet for at løse udfordringerne? Hvad kan vores politikere gøre? Hvad kan vi selv gøre? Det bliver diskuteret i Mads & Mulighederne.

Tid: Fredag d. 15. juni kl. 13.30-14.20
Sted:
M/S Samka, Allinge Inderhavn, H14
Arrangør:
Danmark på Vippen, Danske Andelskassers Bank og Sønderborg Kommune
Paneldeltagere:
Pia Olsen Dyhr, Formand, SF
Niels Duedahl, Adm. Direktør, SE
Kristian Thulesen Dahl, Partiformand, Dansk Folkeparti
Mads Váczy Kragh, Direktør, Væksthus Sjælland
Moderator: Mads Steffensen


Lørdag: Statslige arbejdspladser i hele Danmark: Hvad nu?

Knap 8.000 statslige arbejdspladser er i de seneste år blevet flyttet fra København til – eller oprettet i – andre dele af Danmark. Hvilke erfaringer har de berørte gjort sig, og hvad mener de, der bør ske fremover? De spørgsmål skal et panel af repræsentanter fra statslige styrelser, kommuner og DJØF svare på i debatten om placeringen af statens arbejdspladser. Publikum inviteres til at bidrage med forslag undervejs i diskussionen. Som optakt til debatten kan du på det store danmarkskort foran skibet Samka komme med dit bud på, hvordan Danmarks statslige arbejdspladser bør fordeles.

Tid: Lørdag d. 16. juni kl. 12.00-12.50
Sted:
M/S Samka, Allinge Inderhavn, H14
Arrangør:
Danmark på Vippen, Staten i hele Danmark og Lolland Kommune
Paneldeltagere:
Birgitte Sand, Direktør, Spillemyndigheden
Jens Qvesel, Forvaltningspolitisk chef, DJØF
Holger Schou Rasmussen, Borgmester, Lolland Kommune
Moderator: Jens Kruhøffer, Staten i hele Danmark

Ønsker du at komme i kontakt med Danmark på Vippen under Folkemødet?
Så skriv eller ring til:
Martin Ø. Carstensen, kommunikationschef, på 23 71 00 43 eller martin@danmarkpaavippen.dk.
Lene R. Børgesen, projektleder, på 26 13 26 48 eller lene@danmarkpaavippen.dk.