Folketinget skal indføre et balancefilter på lovgivningen

Mange af Folketingets lovforslag bliver i dag kørt igennem et miljø-filter: ’Vurdering af Virkninger på Miljøet’ eller i daglig tale VVM-redegørelser, hvor det er et krav, at: ”Ressortministerierne skal gennemføre selvstændige miljøvurderinger af regeringsforslag, når disse vil påvirke miljøet væsentligt.” På den måde sikrer man, at man altid tager hensyn til miljøet – eller i hvert fald bliver gjort opmærksom på, hvilke skader man er i gang med at påføre miljøet.

På samme måde foreslog Danmark på Vippen i forbindelse med foreningens store høring i Landstingssalen på Christiansborg i efteråret 2015, at Folketinget indfører begrebet VVB – ’Vurdering af Virkninger på Balancen’, hvor det vil være et krav, at: ”Ressortministerierne skal gennemføre selvstændige balancevurderinger af regeringsforslag, når disse vil påvirke den geografiske balance og sammenhængskraften i Danmark væsentligt.” Et balancefilter, som vi også kalder det, vil nemlig kunne sikre, at eventuelle balancemæssige konsekvenser for sammenhængskraften og udviklingen i Det Lokale Danmark skal indgå i alle politiske lovforslag.

Dermed får politikerne mulighed for at afveje hensynet til Det Lokale Danmark i forhold til andre interesser. Og det skaber samtidig et langt mere gennemsigtigt system, hvor borgere i hele landet kan få et indblik i, hvad de enkelte lovforslag konkret vil betyde for deres områder.

Faktum er, at alle partier i Folketinget går ind for et Danmark i balance – at alle dele af Danmark skal leve. Alligevel ser vi jævnligt lovforslag, som konsekvent rammer Det Lokale Danmark negativt. Og vi ser alt for ofte administrative beslutninger fra ministerier og styrelser, der i blind tiltro til centraliseringens fordele skævvrider Danmark på måder, der både koster velstand, velfærd, sammenhængskraft og balance.

Et konkret eksempel stammer fra den tidligere Venstre-regering, som krævede, at uddannelsessektoren skal spare to procent årligt de næste fire år – en spareplan den nuværende VLAK-regering i øvrigt fortsætter. Det betyder sammenlagt en besparelse på uddannelsesområdet på 8,7 mia. Det er en spareplan, som i høj grad kommer til at gå ud over Det Lokale Danmark, fordi de små uddannelsessteder isoleret set er en god investering, men koster mere pr. studerende. Derfor står de små uddannelsessteder i embedsmændenes regneark først for en lukning, når besparelserne skal gennemføres. Det betyder, at mange undervisere mister deres arbejdsplads i Det Lokale Danmark. Arbejdspladser, som regeringen vel at mærke er i gang med at flytte derud. Og derudover mister de ramte distrikter tusindvis af unge mennesker, som potentielt kunne have slået sig ned i området efter endt uddannelse, hvilket endvidere får den konsekvens, at virksomheder i fremtiden får sværere og sværere ved at finde lokal arbejdskraft og derfor på sigt helt risikerer at måtte flytte ud af Danmark. Det er et simpelt (men ofte overset) faktum, at alternativet til en placering i Det Lokale Danmark for en dansk produktionsvirksomhed ikke er en af Danmarks store byer, men en udflytning til et andet land.

En balancevurdering kunne have påpeget dette scenarie. Ligesom en balancevurdering kunne have påpeget:

  • at et karaktergennemsnit på 6 og/eller derover på gymnasieskolerne, som både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslog i foråret, ville have betydet lukninger af mange mindre gymnasier.
  • at omprioriteringsbidraget og de millioner, kommunerne skal spare, betyder mange tabte arbejdspladser i Det Lokale Danmark.
  • at kontanthjælpsloftet betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver nødt til at flytte fra de store byer til de mindre og typisk fattigere kommuner, hvor leveomkostningerne er mindre, men som herefter står med udgifterne og de heraf forringede velfærdsforhold for kommunens borgere.

På samme måde kunne en balancevurdering i 00’erne have forudsagt, at den konkrete udformning af kommunalreformen, sygehusreformen samt politi- og retsreformen ville skade sammenhængskraften i Danmark betydeligt.