Kommer der nye uddannelser til Det Lokale Danmark?

Mange erhvervsskoler i Det Lokale Danmark har søgt om at udbyde en række nye uddannelser, skriver Ugebrevet A4. Det glæder Danmark på Vippens næstformand, Kim Ruberg, som nu håber, at ministeren anerkender behovet for flere uddannelser i hele Danmark.

De danske erhvervsskoler har netop ansøgt om at udbyde sammenlagt 269 nye grundforløb, der er første del af en erhvervsuddannelse. Det sker som et led i en ny udbudsrunde, som Undervisningsministeriet netop nu er ved at gennemføre.

En stor del af de erhvervsskoler, som ønsker at oprette nye uddannelser, er placeret i de såkaldte yderkommuner, hvilket glæder næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk:

”Erhvervsskolerne har forstået vores signal om, at vi ønsker, at der bliver kortere afstand til de erhvervsfaglige grundforløb for vores unge mennesker. Vi er enormt glade for, at man rækker en hånd ud og kommer med nye decentrale tilbud. Nu håber vi, at ministeren også godkender ansøgningerne,” siger Jens Stenbæk til Ugebrevet A4.

Jubel må vente
Danske Regioner advarede tidligere på året mod, at centraliseringen af landets erhvervsskoler fortsætter, da det i sidste ende vil gå ud over både bosætning og vækst i Det Lokale Danmark. En pointe, som Danmark på Vippens næstformand, Kim Ruberg, er helt enig i:

”Danske Regioners undersøgelse påviste, at afstanden fra ens bopæl til ens uddannelsesinstitution er afgørende for, om man overhovedet får en uddannelse. Derfor er det oplagt, at man fremadrettet opretter flere uddannelser ude i landet, så vi sikrer, at flere unge får en uddannelse, at bosætningen i Det Lokale Danmark stiger, og at virksomhederne uden for de store byer får den rette, faglærte arbejdskraft, hvilket vil være med til at øge væksten i hele samfundet,” siger Kim Ruberg.

Han vil dog ikke hæve armene i jubel, inden uddannelsesministeren har godkendt de mange nye ansøgninger:

”Én ting er, at erhvervsskolerne har ansøgt, noget helt andet er, om de så bliver godkendt. Der vil ganske givet være flere embedsmænd, som vil arbejde imod med argumentet om, at det er meget billigere at centralisere uddannelserne. Men som vi har sagt mange gange før, så kan det godt være, at det i regnearket ser dyrere ud at drive en mindre uddannelsesinstitution, men faktum er altså, at det i sidste ende bliver dyrere for os alle sammen, hvis vi nedlægger de lokale uddannelsesinstitutioner,” siger Kim Ruberg.

Centraliseringen fortsætter
Også Jens Stenbæk fra Danske Regioner påpeger over for Ugebrevet A4, at uddannelsesmuligheder uden for de store byer er alfa og omega, hvis man vil sikre vækst og liv i hele landet.

Alligevel kan direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, ikke garantere, at der kommer flere uddannelser i yderkommunerne. Der mangler simpelthen penge, lyder det. Derfor lægger han også op til, at erhvervsuddannelsernes hovedforløb, der kommer efter grundforløb 1 og 2, skal centraliseres:

”Frygten er begrundet, men det er en nødvendighed. Undervisningen på hovedforløbene er som regel den dyreste og mest specialiserede del, især på tekniske uddannelser. Der kommer vi ikke udenom at skulle centralisere,” siger Lars Kunov til Ugebrevet A4.

Det kan ifølge Kim Ruberg få alvorlige konsekvenser for Det Lokale Danmark:

”Alle vores mobilitetsundersøgelser viser, at langt de fleste unge mennesker bliver boende i det område, de studerede i, efter endt uddannelse. Derfor vil det være en katastrofe for Det Lokale Danmark, hvis hovedforløbene på erhvervsuddannelserne centraliseres, da man dermed er med til at skubbe de unge mennesker væk fra de områder, hvor virksomhederne står og skriger på arbejdskraft,” siger Kim Ruberg.

Politikernes ansvar
Han anerkender, at erhvervsskolerne er presset på økonomien. Ansvaret ligger derfor primært hos politikerne:

”Når man fra politisk side forlanger, at uddannelsesinstitutionerne skal spare millioner af kroner, så glemmer man, at det også kan medføre lukninger af de mindste udbud, som typisk er at finde uden for de store byer. Men det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. De penge, som staten sparer de kommende år, mister man til gengæld i eksempelvis manglende eksportindtægter, når vores gode virksomheder i Det Lokale Danmark bliver nødt til at flytte produktionen til udlandet, fordi der ganske simpelt ikke er arbejdskraft nok at få, når ingen unge mennesker bliver uddannet i områderne,” siger Kim Ruberg.

Du kan læse hele artiklen fra Ugebrevet A4 her.