Langt til Jylland

Leder i Aarhus Stiftstidende d. 21/3 2016. Af chefredaktør Jan Schouby.

Når man slår et job op i Aarhus, så er det arrogant at tvinge ansøgerne til København, hvis de vil deltage i en samtale.

Sådan har århusianere i mange år drillende sagt, når talen er faldet på københavneri og det faktum, at hovedstaden i stort set alle sager bliver stillet bedre end provinsen.

Det gælder eksempelvis den vanvittige skævvridning, der er i blandt andet fordelingen af kulturkronerne, for ikke at tale om fordelingen af midlerne til infrastrukturprojekter.

Men sådan er det åbenbart bare. I næsten alle sager bliver provinsen forfordelt i forhold til hovedstaden, og det præger hele opfattelsen af tingenes tilstand blandt andet i ministerier og styrelser.

Det er endnu en gang med al ønskelig tydelighed understreget i forbindelse med udflytningen af de 3900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen.

I fremtiden skal eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Natur- og Miljøklagenævnet høre hjemme i henholdsvis Aarhus og Viborg, men da der skulle gennemføres samtaler, foregik det ikke i de nye »hjembyer« men derimod i København.

Så de eventuelle ansøgere, der naturligvis for manges vedkommende bor i Jylland måtte altså tage en feriedag og bruge langt over 1000 kroner, hvis de ville deltage i samtalen om jobbet. En arrogant og nedladende holdning fra de pågældende arbejdsgivere, og det viser med al tydelighed, hvad de synes om ideen om udflytningen.

I stedet for at to-tre mand fra eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed tager til Aarhus, må de mange ansøgere naturligvis komme til hovedstaden, hvis de vil i betragtning til jobbet – i Jylland. Styrelsen afviser kritikken og forklarer over for Jyllands-Posten, at det alene skyldes, at styrelsen endnu ikke har en adresse i Aarhus. Men det er en undskyldning så tynd, at det næsten er pinligt. Mon ikke det kan lade sig gøre at finde et ledigt lokale i Aarhus, hvis interessen er der. Ellers sig til, så hjælper vi gerne.

Det kan synes som en lille ting, men det handler meget om signalværdien fra styrelsens side.

Det er muligt, at mange af de ramte styrelser og nævn føler sig voldsomt dårligt behandlet, og der er også mange – specielt københavnere – der sætter spørgsmålstegn ved det fornuftige i udflytningerne. Men nu er beslutningen truffet, og så bør alle acceptere det og få det bedste ud af situationen frem for at klynge sig til drømmen om, at det kun er København, der duer, og at der er ekstremt langt til Jylland.