Mads & Mulighederne: Har du et dilemma, du vil have svar på?

På Folkemødet på Bornholm i juni måned afholder Danmark på Vippen sammen med Danske Andelskassers Bank og Sønderborg Kommune arrangementet ’Mads & Mulighederne – dilemmaer om et Danmark i balance’.

Her styrer Mads Steffensen ordet, når et panel, der p.t. består af Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Niels Duedahl (SE), diskuterer dilemmaer indsendt af borgere, virksomheder og kommuner fra det lokale Danmark.

Dilemmaerne skal sætte fokus på, hvilke udfordringer man støder på, når man eksempelvis gerne vil bo, arbejde og drive virksomhed i forskellige dele af Danmark. Og når man gerne vil skabe udvikling i områder, som ligger uden for de største byer.

Har du et spændende dilemma/udfordring, der udspringer af den geografiske ubalance i Danmark, som panelet kan diskutere? Det kan være alt inden for lånemuligheder, bosætning, erhverv, uddannelsesmuligheder, fysisk og digital infrastruktur osv. Så send det endelig til Martin Ø. Carstensen, kommunikationschef i Danmark på Vippen, på martin@danmarkpaavippen.dk senest torsdag d. 24. maj.

Danmark på Vippen udvælger en række dilemmaer, som panelet vil diskutere på Folkemødet. De dilemmaer, som vi desværre ikke får tid til at diskutere på Folkemødet, bliver samlet i en publikation, som Danmark på Vippen efterfølgende udgiver.

Titel: ’Mads & Mulighederne – dilemmaer om et Danmark i balance’
Tid: Fredag d. 15. juni kl. 13.30-14.20.
Sted: Folkemødet på Bornholm, Allinge Havn, M/S Samka (H14).
Panel (foreløbigt): Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Niels Duedahl (SE)
Ordstyrer: Mads Steffensen
Arrangør: Danmark på Vippen, Danske Andelskassers Bank og Sønderborg Kommune