Ny vækstplan: Gode takter, men for få penge

Regeringens aftale om vækst og udvikling i hele Danmark indeholder mange vigtige erkendelser. Men reel forandring kommer der ikke ud af den underfinansierede aftale, mener Danmark på Vippen.

“Væksten har været ulige fordelt, og der skal gøres en særlig indsats for at få væksten i gang uden for de største byer. Hele Danmark skal have mulighed for at udvikle sig.”

Sådan indledes regeringens og støttepartiernes aftale om vækst og udvikling i hele Danmark, som blev fremlagt på et pressemøde i går. Og med disse formuleringer står det lysende klart, at der nu endegyldigt er en politiske erkendelse af den urimelige og uhensigtsmæssige skævvridning, der har præget Danmark igennem de seneste tre årtier.

Dermed er vækstaftalen en plan med mange gode hensigter og forslag på vigtige områder, som Danmark på Vippen tidligere har anbefalet politikerne at sætte ind over for.

Men på trods af de gode politiske intentioner er planens finansiering helt utilstrækkelig til at indfri ambitionerne om at skabe lige muligheder for udvikling over hele landet, siger næstformand i Danmark på Vippen, Kim Ruberg.

”Med en ramme på 150 millioner kroner årligt i nye penge bliver der hverken råd til at sænke færgetaksterne betydeligt eller til at etablere mange meter nye bredbåndsforbindelser – aftalens ellers to største punkter. 150 millioner kroner er i det hele taget så godt som ingenting, når man tager taler om en bred vækstaftale, der skal dække mange initiativer og hjælpe kommuner over hele landet.”

Kortsigtet lappeløsning
Til sammenligning fremhæver Kim Ruberg de cirka 80 milliarder kroner, som staten siden 1980 har investeret i byudvikling i de største byer, herunder hovedsageligt København. Og det er netop en indsats i den størrelsesorden, som resten af landet nu har brug for, understreger han.

”Vækstaftalen er et skridt i den rigtige retning, men det er jo ikke nogen langsigtet plan. Den løber lige nøjagtig indtil enden af denne valgperiode, og den indebærer ikke investeringer, som er store nok til at vende udviklingen for fremtiden. Det, som Danmark har brug for, er ikke en kortsigtet lappeløsning, men en langsigtet vision for, hvordan ubalancerne i landet for alvor kan rettes op på den lange bane, og så er der brug for at bakke det op med reelle penge,” vurderer han.

Politikerne må insistere
Ifølge Kim Ruberg gør den manglende finansiering i stedet vækstplanen til en symbolsk aftale af den slags, der ganske enkelt ikke har overlevet turen gennem embedsapparatet uden at blive skrabet bar. Derfor må politikerne insistere på bedre løsninger, når de beder deres embedsmænd om at forberede forslag til udjævning af yderområderne, mener han.

”De politiske hensigter er gode nok. Men i praksis afhænger det endelige resultat jo i høj grad af, hvilke muligheder embedsmændene forelægger for ministeren. Og her er det efterhånden en kendt sag, at embedsmændene i centraladministrationen er deciderede modstandere af idéen om at vende centraliseringen rundt. Det er jo dem, der har skubbet på for at få alting samlet i København, og deres regnemodeller, der viser, at centralisering er den bedste løsning på alle udfordringer. Derfor vil ethvert forslag af denne type blive modarbejdet og udvandet i embedsværket, indtil der kun er smuler tilbage – medmindre altså at politikerne finder handlekraften til at insistere på reelle forandringer og holde embedsmændene fast på dem. Tiden er kommet, hvor vi danskere må forlange af politikerne, at de gennemfører deres løfter og planer og ikke tillader embedsværket at få det sidste ord og dermed gøre politikerne til løftebrydere,” slutter han.