Rektorer advarer mod høje adgangskrav: Kan få store konsekvenser for Det Lokale Danmark

En række rektorer fra gymnasier i Det Lokale Danmark siger over for Danmark på Vippen, at høje adgangskrav kan betyde, at de må lukke. Samtidig påpeger de, at ungdomsuddannelser er afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække nye indbyggere.

De officielle forhandlinger om en ny gymnasiereform er ikke gået i gang endnu, men alligevel er diskussionen om en kommende reform på området igangsat mellem partierne på Christiansborg, hvor specielt et nyt adgangskrav er knasten.

Danmark på Vippen har været i kontakt med en række rektorer fra gymnasier uden for de store byer, og her er der generel bekymring at spore over for konsekvenserne af et nyt adgangskrav:

”Kombinationen af de varslede besparelser, den demografiske udvikling og et adgangskrav er en giftig cocktail, som potentielt kan medføre, at mindre gymnasier i yderområderne vil lukke. Det er paradoksalt, at man med den ene hånd bruger mange penge på at udflytte statslige arbejdspladser, samtidig med at man med den anden hånd gennemfører meget store besparelser, som kan lukke statslige arbejdspladser. Og der er grund til bekymring. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for lokalområdet, erhvervslivet og ikke mindst bosætningen,” siger Michael Levy Bruus, rektor på Maribo Gymnasium.

De små gymnasier rammes hårdt
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad de forskellige partiers forslag til adgangskrav vil betyde for elevoptaget på landets gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen viser, at 9 % af studenterårgangen fra 2014 ikke ville være kommet ind med et krav på 4 i dansk og matematik fra grundskolen, som Venstre og Konservative foreslår, mens Liberal Alliances forslag om 7 i dansk og matematik vil udelukke 46 % af studenterårgangen fra 2014 og hele 75 % af årgangens HF’ere.

Dansk Folkeparti foreslår et gennemsnit på 6 i alle fag, hvilket vil gå hårdt ud over elevoptaget. Her vil hele 62 % af studenterne fra de gymnasiale uddannelser ifølge AE’s undersøgelse ikke være kommet ind.

Gymnasiernes tilskud er primært baseret på et taxametersystem, hvor hovedparten af pengene fordeles efter antallet af elever. Derfor kan et stort fald i antallet af elever også komme til at betyde, at de mindre gymnasiers udbud bliver betydeligt mindre attraktivt, eller at disse gymnasier helt må lukke.

Lukninger skader samfundet
På Høng Gymnasium, der er landets mindste, fortæller rektor Susanne Tellerup, at gymnasiet med et adgangskrav på 6 formentlig må dreje nøglen om:

”Vi kan ikke tiltrække tilstrækkeligt med elever med adgangskravet 6,” siger Susanne Tellerup.

Det vil samtidig være yderst skadeligt for Høng og Kalundborg Kommune, hvis gymnasiet må lukke, pointerer hun:

”I Kalundborg Kommune er der i den grad brug for ungdomsuddannelser, der ruster de unge til at fortsætte i det videregående uddannelsessystem. Vi har ingen videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelsesgraden er lille. Som et lille gymnasium kommer vi helt tæt på den enkelte elevs læring og kan løfte dem derfra. Derfor er både STX og HF afgørende for, at unge fra området får mod på, dannes og uddannes, så de kan fortsætte i det videregående uddannelsessystem,” siger Susanne Tellerup og fortsætter:

”Derudover er det værd at huske, at Høng Gymnasium og HF rummer 60 arbejdspladser. Også på det område vil en lukning af gymnasiet have meget stor betydning for byen og oplandet,” siger hun.

Også rektor på Morsø Gymnasium, Kurt Sonne Thomsen, påpeger, at et faldende elevtal kan få store konsekvenser for området:

”Vi er pressede på elevtallet på grund af demografien, og det er klart, at enhver begrænsning af antallet af elever vil presse os yderligere. Om det truer os med lukning, er nok mere tvivlsomt, men det kan sagtens resultere i et mindre spændende udbud, hvis man ikke sørger for at kompensere endnu mere end nu økonomisk. Det er klart, at hvis det rygtes, at man skal til storbyen for at få noget at vælge imellem, vil det kunne skade bosætningen,” siger Kurt Sonne Thomsen.

Kræver en garanti
Som AE’s undersøgelse viser, vil specielt HF blive udsat for et stort fald i antallet af optagede elever, hvis adgangskravet bliver for højt. Det er man også helt bevidst om på Vesthimmerlands Gymnasium og HF, hvor man frygter, at HF-afdelingen må lukke:

“Et adgangskrav på 4 vil kun betyde, at ganske få procent af vores elever på STX ikke bliver optaget, mens HF vil blive væsentligt reduceret. Overordnet set kommer de fleste af vores elever på HF med en karakter i dansk eller/og matematik på 7 eller derunder, så et karakterkrav på 6 til HF vil nok betyde en lukning af afdelingen,” siger rektor Jette Rygaard Poulsen.

Næstformand i Danmark på Vippen, Kim Ruberg, siger på den baggrund, at det er helt afgørende, at politikerne indfører et krav om, at en kommende gymnasiereform ikke må betyde færre gymnasier:

”Som jeg også tidligere har sagt, så vil vi ikke blande os i, hvad et eventuelt nyt adgangskrav skal være. Dog vil vi meget gerne blande os i, at ligegyldigt hvad så må det her ikke blive endnu en centraliseringsøvelse, hvor man vedtager en reform, der gør det umuligt for mindre gymnasier at overleve. Derfor skal politikerne sikre, at hvis man vælger at indføre et adgangskrav, så indfører man også i lovgivningen, at der ikke må blive færre gymnasier eller færre gymnasiepladser i Det Lokale Danmark,” siger Kim Ruberg, der lægger op til, at politikerne blandt andet kan hæve bevillingen til de mindre gymnasier.

Eleverne føler sig godt tilpas
Flere rektorer, som Danmark på Vippen har været i kontakt med, påpeger, at det er helt afgørende, at unge har adgang til en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl, hvis man skal fastholde indbyggere i Det Lokale Danmark og sikre, at det også fremadrettet er attraktivt for eventuelle tilflyttere.

Derudover ligger de mindre gymnasier helt i top, når vi snakker elevtrivsel, siger rektor på Tørring Gymnasium, Johannes Grønager:

”Hos os – som i andre områder uden for de større byer – betyder vores eksistens, at unge mennesker i et stort opland kan få en ungdomsuddannelse inden for en rimelig transportafstand. Derudover siger mange af vores elever, at de har valgt Tørring Gymnasium, netop fordi vi er et mindre gymnasium, hvor eleverne føler sig trygge og godt tilpas. Vores elevtrivsel ligger i vores årlige målinger rigtig højt, og det er givetvis en medvirkende årsag til, at vi også, både hvad angår eksamensresultater og gennemførelsesprocent, ligger over landsgennemsnittet. Der er muligvis økonomiske stordriftsfordele ved store gymnasier, men der er helt sikkert smådriftsfordele i forhold til elevernes trivsel,” siger Johannes Grønager.

Én af idéerne med et adgangskrav er blandt andet, at politikerne vil have flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasiel uddannelse. Men den idé rammer geografisk helt skævt, påpeger rektor Kurt Sonne Thomsen fra Morsø Gymnasium.

”Mit gymnasium ligger i et område, hvor erhvervsskolefrevensen er cirka 50 % og den totale gymnasiale frekvens er under 50 %. Her lytter man til, at der går for mange i gymnasiet, selvom det modsatte er tilfældet. Al tale om ændringer i gymnasiestrukturen og adgangskrav stammer fra politikernes egen baghave, da de fleste kender mere til forholdene i storbyerne end på landet. I Hellerup er den gymnasiale frekvens over 90 %,” siger han.