Vi ønsker at begrænse overførslen til hovedstaden

Debatindlæg bragt i Jyllandsposten d. 25/11 2016.
Af 18 borgmestre i landsforeningen Danmark på Vippen: Arne Boelt (Hjørring), Bjarne Nielsen (Langeland), Carsten Kissmeyer (Ikast-Brande), Erik Buhl Nielsen (Varde) Erik Flyvholm (Lemvig), Erik Lauritzen (Sønderborg), Holger Schou Rasmussen (Lolland), Iver Enevoldsen (Ringkøbing-Skjern), John Brædder (Guldborgsund), Johnny Søttrup (Esbjerg), Knud Kristensen (Vesthimmerland), Lars Erik Hornemann (Svendborg), Lene Kjelgaard Jensen (Thisted), Leon Sebbelin (Rebild), Mads Jakobsen (Struer), Mogens Gade (Jammerbugt), Stén Knuth (Slagelse), Thomas Adelskov (Odsherred).

34 hovedstadsborgmestre skriver i JP 16/11, at den overførsel, der sker via udligningsordningen fra hovedstadsområdet til resten af Danmark, ikke gavner nogen: »Når incitamentet for at drive en bæredygtig økonomi forsvinder, går udviklingen i stå, og budgetterne overholdes ikke,« skriver de.

Først og fremmest er det nødvendigt at huske på, at det kommunale udligningssystem er sat i verden for at sikre, at kommunerne kan levere nogenlunde samme service ved nogenlunde samme beskatningsniveau på tværs af landet.

Her påstår de 34 hovedstadsborgmestre i JP så endnu en gang, at deres borgere tilbydes et lavere serviceniveau end resten af landet.

Kære borgmesterkollegaer: Det er ikke sandt, og det bliver aldrig sandt, selvom I stædigt bliver ved med at gentage det. Faktum er, at borgerne uden for hovedstadsområdet får dårligere service, fordi vi i gennemsnit bruger flere penge på overførselsindkomster og har færre penge til folkeskoler, ældreomsorg samt til sport og fritid. Samtidig tjener vores borgere mindre end jeres borgere, hvorfor også skattetrykket samlet set er højere hos os.

Foruden en undersøgelse fra Cepos støtter hovedstadsborgmestrene sig til en vismandsrapport fra 2015, som ifølge hovedstadsborgmestrene viser, at det ikke er økonomisk fordelagtigt for landet som helhed med øget støtte til yderområderne. Derfor må vi hellere skrue ned for udligningen, må man forstå.

Det, de gode vismænd bl.a. advarer mod i rapporten, er, at nye statslige arbejdspladser »kan føre til højere lønninger og højere priser på fast ejendom i lokalområdet, hvilket kan få virksomheder til at flytte til andre områder.«

Alene beregnet på de statslige institutioner overfører resten af Danmark omkring 28 mia. kr. til hovedstaden hvert år som følge af overrepræsentation af statslige arbejdspladser. Penge, som vi altså alle sammen pumper ind i hovedstadskommunerne.

Med det tal in mente har vi mere end svært ved at forstå, hvilken negativ afsmittende effekt de statslige arbejdspladser har haft på hovedstaden. Hvis det negative består i vækst i job, indkomst og værdistigninger, som hovedstaden har oplevet – bl.a. på baggrund af en stor overrepræsentation af statslige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og statsejede selskaber – så siger vi ja tak.

Vi borgmestre uden for hovedstadsområdet kan derfor forsikre vores hovedstadskollegaer om, at vi gerne påtager os de negative konsekvenser af stigende boligpriser, stigende aktivitet og stigende omkostninger, som vismændene advarer om i rapporten. Faktisk er det lige præcis, hvad vi har brug for, hvis vi skal tilbyde vores borgere og vores erhvervsliv de rammebetingelser, der kommer til at sikre, at Danmark ikke bliver delt i to, men stadig vil hænge sammen geografisk. Så skal vi ikke aftale, at I én gang for alle holder op med at forsøge at bilde danskerne ind, at serviceniveauet i hovedstadsområdet er lavere end i resten af Danmark, at skattetrykket er højere i hovedstadsområdet, og at den økonomiske overførsel kun sker fra hovedstadsområdet til resten af Danmark? Når nu fakta ganske simpelt siger noget andet.

Vi ønsker ikke 100 pct. udligning mellem kommunerne i Danmark. Vi ønsker at begrænse den enorme overførsel af penge fra vores dele af Danmark til hovedstaden. Vi ønsker et fair, enstrenget udligningssystem, hvor landsudligningen hæves, men hvor hovedstadsudligningen samtidig fjernes. Dermed omfattes alle kommuner af de samme udligningsordninger.