Vismandssludder om yderområderne

Det giver overhovedet ingen mening, når de økonomiske vismænd i deres seneste rapport påstår, at udflytning af statslige arbejdspladser i sidste ende kan gøre mere skade end gavn for yderområderne. Det fastslår yderområdernes egne repræsentanter.

KNAP SÅ VISE MÆND
Kan det betale sig at investere i yderområderne ved at flytte statslige arbejdspladser ud, eller skal man hellere lade være? Det er et af de helt store politiske spørgsmål for tiden, og spørger man de økonomiske vismænd, er svaret ifølge den seneste rapport et nej.

Det skyldes imidlertid ikke, at de statslige arbejdspladser ikke vil skabe vækst og værdistigninger. Tværtimod, faktisk. Godt nok anerkender vismændene, at statslige arbejdspladser vil have en afsmittende effekt på den økonomiske aktivitet i yderområderne, den såkaldte ’multiplikatoreffekt’. Men i samme ombæring advarer vismændene om, at de nye statslige arbejdspladser ’kan føre til højere lønninger og højere priser på fast ejendom i lokalområdet, hvilket kan få virksomheder til at flytte til andre områder.’

Ny vækst i job, indkomst og værdistigninger kan med andre ord være skadelig for yderområderne? Ikke hvis man spørger yderområdernes egne repræsentanter.

Undskyld, men det er jo det rene sludder,” siger borgmester i Hjørring, Arne Boelt.

”De siger simpelthen, at økonomisk vækst i yderområderne kan få virksomhederne til at flytte væk herfra? Det er jo absurd. Det er netop manglen på økonomisk vækst, som i disse år får virksomhederne til at flytte eller lukke. Og hvor skulle de desuden flytte hen for at etablere sig billigere end her? Til storbyerne, hvor omkostningsniveauerne er langt højere? Ærlig talt, at det skulle blive så dyrt at holde til herude hos os, kan vi jo kun betragte som et drømmescenarie, så den risiko løber vi hellere end gerne,” forklarer Arne Boelt.

Professor og vismand Michael Svarer forsvarede i DR P1 fredag d. 29. maj imidlertid rapportens overraskende konklusion således:

’Helt konkret, hvis du flytter en arbejdsplads ud i et område, som skaber noget aktivitet, så stiger boligpriserne, lønningerne kan stige, omkostningerne kan stige derude, og det kan gøre at andre virksomheder finder det attraktivt at flytte væk, hvis det er sådan at omkostningerne bliver for høje, så det kan så give en negativ afsmitning’.

Men heller ikke den forklaring giver Arne Boelt meget for.

“Undskyld, men alle de statslige arbejdspladser ligger i dag i hovedstadsområdet, og her er boligpriserne da også strøget i vejret. Men set herovrefra er det altså lidt svært at få øje på, hvilken negativt afsmittende effekt, det har haft på København. Hvis der er en negativ effekt af de statslige arbejdspladser på erhvervslivet, hvorfor er alle virksomhederne i hovedstaden så ikke flyttet herud til os for længe siden,” spørger han retorisk.

I foreningen Danmark på Vippen har man heller ikke meget tilovers for vismændenes argumenter om negative effekter af udflytning af statslige arbejdspladser. Her stiller bestyrelsesmedlem Kim Ruberg i stedet spørgsmålstegn ved den måde, vismændene overhovedet går til problemstillingen på.

”Med al respekt for de dygtige vismænd, så er dette her simpelthen en ommer. At øget økonomisk aktivitet skulle have en negativ afsmitning på netop økonomien, er jo ren selvmodsigelse. Jeg tror simpelthen, at vismændene er blevet fanget i det politiske spil om yderområderne. Ingen på Slotsholmen har jo lyst til at indrømme, at en udflytning af statslige arbejdspladser kan være gavnlig for landet. De har jo arbejdet målrettet på det modsatte i de seneste femten år,” vurderer ham.

Dan mark på Vippen udgiver til august en Hvidbog med økonomiske analyser af yderområdernes økonomi, og her vil spørgsmålet om udflytning af statslige arbejdspladser også indgå – om end med ganske andre konklusioner.